Forårets Gule Dør
En dør at gå ind ad var gul
Aldrig åbnet før på denne måde.
Hvilke eventyr bærer den i skjul
Det er mig en kærkommen gåde
En krokus strækker sit hoved op
Trodser kulde og modgang
Den viser stolt sin gule krop
Synger forårets sitrende sang
Fastetiden midt i naturens grøde
Æggeblommen påskens gave
Glædens skaller hårde men sprøde
Der knoppes heftigt i min have
Gul går igen i livets ring
Muntert stråler den gule farve
ligeglad med menneskets ting
skabt af Gud til sjælens garve
Efter vinterens triste grå
livet vender tilbage
Gul kalder mig til brædder skrå
og solen skinner på min hage.
